Hvis der mangler billede på din billetsalgsside hos Ticketmaster, så får du ikke gavn af vores unikke, skræddersyede og effektive markedsføring genereret af vores kunstige intelligens.

Det er ikke nogen nyhed, at det rette artwork kan være centralt, når vi gerne vil have kunderne til at klikke videre og købe billet. Et billede siger som bekendt mere end 1000 ord, så det er en helt åbenlys mulighed at bruge et billede til at fortælle dine fans, hvad de kan forvente at opleve, hvis de trykker ”Køb billet”.

Ticketmaster bruger i vid udstrækning kunstig intelligens til at skabe målrettet og skræddersyet markedsføring. Denne ”robot”, som vi kalder ”Predictive Intelligence”, virker ved, at den sammensætter nyhedsbreve, der er unikke og baseret på modtagerens præferencer inden for liveunderholdning – og det har naturligvis løftet salget via disse nyhedsbreve betragteligt.

Robotten sender også emails ud, hvor den minder vores fans om, at de stadig har mulighed for at købe billet til events, som den ved, de har vist interesse for.

Hvis du ønsker, at dine events bliver en del af denne automatiserede, skræddersyede og effektive markedsføring, så er det vigtigt, at der er et billede på din event.

Hvis der IKKE er et billede på dine billetsalgssider hos Ticketmaster, så vil disse automatisk blive fravalgt i den automatiserede del af vores markedsføring.

Det er derfor vigtigere nu end nogen sinde tidligere, at du husker at stille et billede til rådighed, når du opretter en event på vores platform.