Her et kig på vores fans i UK, der efter regeringens udmelding om en gradvis genåbning af landet har givet et meget tydeligt svar på spørgsmålet om, hvorvidt de er klar til at vende tilbage til live. Billetkøbene er sekstendoblet, der er syv gange så mange besøgende på websitet og konverteringsraten er tredoblet.

Og så er de to festivaler Creamfields og Reading festival gået helt udsolgt.

Hvornår regner de britiske fans med at vende tilbage til live?
Størstedelen af de billetter (77 %) der er solgt i ugen efter regeringens udmelding er til events der finder sted inden for blot seks måneder. Så det lader til at august bliver en travl tid for de britiske fans. Sammenlignet med ugen før annonceringen var størstedelen af de solgte billetter (39 %) til arrangementer et helt år ude i fremtiden, så det er tydeligt at tilliden til disse events er stigende.

Undersøgelse understøtter salgstallene
Ticketmaster UK har desuden gennemført en undersøgelse før og efter regeringens udmelding, der tilføjer lidt mere data til ovenstående håndfaste salgstal. Fx er der blevet spurgt til, hvor villige de britiske fans er til at købe en billet til et arrangement, der finder sted inden for seks måneder på en skala fra 1-10. I ugen efter genåbningsudmeldingen svarede halvdelen af alle de adspurgte 10, hvor det ugen før var en tredjedel. Undersøgelsen viser også at dobbelt så mange fans planlægger at deltage i flere liveevents end før COVID-19.

Tyvedobling af antal solgte billetter
Hvis man kigger på de events der finder sted inden for et halvt år ude i fremtiden, så er antal solgte billetter tyvedoblet i ugen efter regeringens udmelding, så når restritionerne gradvist fjernes og disse events finder sted forventes det, at fans vil begynde at købe billetter til de arrangementer, der finder sted endnu tidligere.


Hvad leder de britiske fans efter?

Der bliver både søgt efter og solgt billetter til alle typer events, men særligt festivalerne får ekstra opmærksomhed. Den britiske festivalguide har haft 500.000 besøgende, hvilket er en tidobling sammenlignet med sidste år.

Så der er stor ivrighed efter at komme på græs hos vores britiske fans.