I denne artikelserie vil du møde en række af Ticketmasters medarbejdere. Denne gang er det Nathia Øzgenc-Petersen fra Client Support, der har trådt sine barnesko i livebranchen. Trods sin unge alder husker Nathia stadig Michael Jackson i Parken i 1997, som var det i går.

Hvad er din rolle hos Ticketmaster?
Jeg startede i 2004 med at være ansat i vores Fanservice, som dengang hed BILLETnet Callcenter. Efter seks år blev jeg ansat i Client Support, hvor jeg sidder nu og har kontakt med nogle megagode arrangører. Nogle af mine kunder er blandt andre Train, Amager Bio, Tajmer Booking, Musik i Lejet og Royal Stage.

Hvilken liveoplevelse glæder du dig allermest til i 2021?
Jeg er frem til Artigeardit den 18. november. Han leverer jo musik, som ingen anden! IAMDDB, Pumpehuset den 4. november må man heller ikke undervurdere – hendes behagelige stemme kan kun sætte en god stemning.  

Hvad er din bedste liveoplevelse til dato?
Uhaa, har så mange gode… vanvittig oplevelse at opleve Kendrick Lamar i Pumpehuset 2012, så intimt og stadig lige så dygtig og til stede som var det Royal Arena. Uforglemmelig koncert/fest med Major Lazer på Orange Scene på Roskilde Festival 2014. Jeg kendte dem ikke og havde derfor ingen forventninger. Dog havde jeg slet ikke regnet med at skulle hoppe så meget rundt i flere timer. Mine lægge sved helt vildt til sidst. Men det var så imponerende at se, hvordan en DJ kunne få ALLE i publikummet med på at lave de skøreste ting såsom en ”human tornado”, smide sin trøje op i luften på samme tid (dog ikke jeg) og til at sætte sig på hug – og hoppe op som en raket, når beatet droppede. Wooow, altså 😲

Men den bedste oplevelse er nu alligevel Michael Jackson i Parken i 1997. Husker seriøst koncerten, som var det i går – på trods af min unge alder.

Fun fact
Jeg har ichthyofobi (angst for fisk), og jeg har derfor aldrig badet på stranden og undgår helst restauranter, som har et kæmpe fiskeakvarium ved indgangen. Lidt komisk, når jeg selv nævner det, men mega nederen, når resten af familien får sig en kold dukkert i 30 graders varme på Kreta 😃