Det er med stor begejstring, at vi nu kan annoncere vores samarbejde med Rekom Group, som bl.a. står bag endagsfestivalerne Vi Elsker og Backyard Stage.

Rekom Group er Nordeuropas største nattelivskoncern og har netop påbegyndt en ambitiøs og målrettet vækstrejse med en vision om at skabe og udvikle en stærk platform for koncert- og festivalaktivitet på tværs af flere markeder. Rekom vil også gøre sig som arrangør og medarrangør af store liveevents, hvilket efter planen skal understøtte både deres drift af venues og strategier for digitale og fysiske brands. Dét glæder vi os til at bidrage med.

Samarbejdet er allerede i gang, og 2024’s Vi Elsker-festivaler er offentliggjort, mens Backyard Stage følger senere. I alt forventer Rekom at sælge mere end 60.000 billetter til glade koncert- og festivalfans.

”Med en ambitiøs vision og strategi er der behov for stærke og kompetente partnere. Vi har derfor valgt Ticketmaster som leverandør og ikke mindst samarbejdspartner til Rekom Events billetsalg. Ticketmaster er en solid og kompetent spiller i branchen med mange års erfaring inden for salg, branding og promovering af koncerter og festivaler. Et samarbejde med Ticketmaster sikrer os den bedst mulige sparring og dedikation og ét fælles mål: at sælge en masse billetter, smilende fans og store oplevelser. Vi glæder os!”

Jakob Haals, Group Event & Festival Director i Rekom Group

Vi Elsker er et af de mest succesrige festkoncepter, hvor 90’erne og 00’erne hyldes. Festivalen besøges også i 2024 af lokale og internationale top-artister fra 90’er og 00’erne til endagsfestivalerne i Rødovre, Aalborg, Esbjerg og Odense.

Backyard Stage er det nye koncertkoncept, som blev søsat i 2023, og henvender sig til 18-25-årige, hvor musik såvel som at støtte lokale foreninger og initiativer er i fokus. I 2024 lægger Backyard Stage vejen forbi Rødovre, Esbjerg og Aalborg, hvor gæster kan nyde et stærkt line-up og ”havefest”, inden man, dagen efter, kan opleve nostalgi på topniveau til Vi Elsker.

”Vigtigst handler dette samarbejde om – sammen med Rekom Group – at præsentere uforglemmelige og festlige øjeblikke for masser af fans over hele landet. Gøre det nemt, enkelt og sikkert at finde og købe billetter til de fedeste oplevelser. Samarbejdet skal være progressivt og innovativt. Vi ønsker begge at udfordre billetkoncepter, se nye muligheder og sammen udvikle den fantastiske, livlige og glædesfyldte live- og begivenhedskultur.”

Jakob H. Lund, Managing Director i Ticketmaster

Vi ser frem til at skabe uforglemmelige øjeblikke for fans sammen med Rekom Group!