Guide til marketing
På denne side finder du en vejledende guide til vores markedsføring. Tag et kig og find den service, du gerne vil gøre brug af – tag herefter dialogen med os.
Vi beder dig sende materiale i så god tid som muligt, dog senest 3 hverdage før markedsføringsaktiviteten.
Sociale medier

Når du offentliggør dit event, kan vi poste på vores platforme. Til dette har vi brug for grafik og evt. video i følgende standardformater
Billede:
- 4:5-format (Instagram/Facebook): 1080 x 1350 pixels og/eller
- Story-format: 1080 x 1920 pixels
Video:
- 4:5-format (Instagram/Facebook): 1080 x 1350 pixels og/eller
- Story-format: 1080 x 1920 pixels
Nyhedsbreve

Gennem os kan du markedsføre mod alle vores tidligere billetkøbere, som har takket ja til markedsføring.
Det giver dig en unik mulighed for at nå din målgruppe – og ikke mindst sælge flere billetter.
Ugentligt nyhedsbrev (eksempel) og Solonyhedsbrev (eksempel)
- Billede i 16:9-format (640 x 360 pixels)
Vi har brug for følgende til solonyhedsbrevet:
- Overskrift (mailemne)
- Tekst: 3-5 sætninger.
Hjemmesidebannere

Bannereksponering på ticketmaster.dk er en del af din markedsføringspakke hos os.
Vi har brug for følgende formater:
- Standardbanner i 16:9-format: 720 x 405 pixels
- Topbanner (til større events og turnéer): 1440 x 450 pixels
Landingpage+

Alle events har deres egen side på ticketmaster.dk. Her kan du udvide din egen side med ekstra information. Det giver bedre SEO-resultater og forbedrer besøgsoplevelsen for dine fans.
Med Landingpage+ kan du bl.a. tilføje Om-sektion, galleri, lokation, nedtælling, program og meget mere. Du behøver ikke bruge alle funktioner – du vælger selv, hvilke du vil inkludere.
Du kan også læse mere om de forskellige muligheder i denne guide.
OBS: Topbanner bedes sendt uden tekst, da billedet beskæres, alt efter enhed.
Tracking

Med Ticketmaster får du adgang til en Google Analytics-rapport, der samler detaljeret information om trafik og køb på ticketmaster.dk.
Vi anbefaler, at du anvender UTM-tracking i din markedsføring. Det gør det muligt for rapporten at måle, hvor trafikken kommer fra, så du får et samlet overblik at træffe kvalificerede beslutninger ud fra.
Du kan benytte dette (gratis) værktøj til at opsætte dine tracking links.
Har du spørgsmål til din rapport eller til UTM-tracking? Så skriv til [email protected]
Co-branding

Vi indsamler løbende data, så vi kan give dig toptunet rapportering – og direkte adgang til data. Derfor skal vi have alle billetkøbere forbi ticketmaster.dk.
Ønsker du, at billetkøberen bliver i dit univers, når købet gennemføres, kan vi opsætte co-branding, så dit logo og evt. brandfarve figurerer i stedet for Ticketmaster, når brugeren klikker sig videre fra dit events side.
Du bedes sende følgende til opsætning af co-branding:
- Dit logo i PNG-format, str. 400 x 88 pixels
- Din brandfarve som hex-kode
Collector Card

Collector Cards er fysiske kort, som fans kan tilkøbe i købsprocessen.
Er dette relevant for dit event? Så tag en snak med din kontaktperson i vores Salgsafdeling og vi hjælper med at sætte det op.
Download denne skabelon