Vi bevæger os mere og mere i en digital retning. Fysiske billetter er på vej mod udfasning. Tidligere i år blev TRAIN i Aarhus den første af vores arrangører, der gik 100% over til digitale billetter.

En digital fremtid

I Ticketmaster sætter vi en ære i at gå forrest denne bæredygtige udvikling. Takket være vores nye og optimerede app, er det blevet endnu nemmere for at billetkøbere af have billetten på mobilen.

TRAIN besluttede sig i april for at gå mobile only. Spillestedets venue programmer, Ib Valentin, fortæller, at skiftet først og fremmest blev foretaget for at bakke op om det bæredygtige fokus med mindre papir og mindre affald, men også at man forventer et bedre flow under afviklingerne.

Alt info samlet ét sted – og en tættere forbindelse til publikum. Billetter, tider, opdateringer og ændringer, altid lige ved hånden. Ingen glemte mails. Mere fleksibel adgang”.

Ib Valentin

Venue Programmer, TRAIN

Med 100% mobile billetter forventer TRAIN et generelt mindsket behov for tidskrævende manuelle tjek, som først og fremmest vil føre til en hurtigere indlukningsproces, hvilket naturligvis betyder færre køer og mere musik.

Fra koncertgængerens synsvinkel betyder mobile billetter også, at billetsvindel mindskes, da man ikke kan kopiere de digitale billetter. Med Transfer-funktionen i appen kan man trygt og sikkert overføre sine billetter til en anden bruger – og man kan sågar sælge sine billetter, hvis man ikke kan deltage alligevel.

TRAINs første mobile only-koncerter løber af stablen i september, bl.a. med den danske opkomling ozzy og den islandske sangskriver Daði Freyr. Vi glæder os til at følge processen og håber, at tiltaget fuld ud lever op til TRAINs forventninger.

Er du som arrangør også interesseret i at gå mobile only? Så tag fat i din kontaktperson i vores Client Support-team og hør nærmere.

Samarbejd med os
Andy White, Freelance WordPress Developer London