Ticketmaster-appen bruges hver dag af fans, når de skal købe billetter – og når de skal ind til det event, de har købt billet til. Vi har netop lanceret en stor opdatering, som gør appen endnu bedre. Den giver fans en mere personaliseret måde at opdage events på og holde styr på det, de gerne vil opleve.
Den nye Ticketmaster-app gør det lettere at opdage live-events. Man mødes af en startskærm, der viser relevante events, “Favoritter” gør, at fans kan følge fx de artister, spillesteder og hold de interesserer sig for, og “Min liste” holder dem opdateret om events, de gerne vil deltage i.
“Favoritter” bruges til at overvåge events
Fans kan bruge “Favoritter” til at følge de artister, hold og spillesteder, de interesserer sig for, så de nemt kan følge med i det, de elsker.
Disse interesser bidrager også til personaliseringen i hele Ticketmaster-appen. Når fans tilføjer “Favoritter”, vil appen vise flere relevante events og anbefalinger. Det gør funktionen til endnu et stærkt værktøj til at opdage event og forbinde fans med flere af de live-events, der formentlig vil interessere dem.

“Min liste” holder interesserede fans opdateret
Fans køber ikke altid billetter i det øjeblik, de opdager eventet. De venter måske på en bestemt salgsstart, overvejer forskellige datoer eller planlægger at købe senere.
Den nye funktion, “Min liste”, gør det nemmere at holde sig opdateret. Fans kan gemme events og få information i god tid, herunder opskrivning til presale, notifikationer om salgsstart, opdateringer om “få billetter tilbage” samt påmindelser.


Sammenhængende rejse fra opdagelse til køb
Samlet set gør opdateringerne det nemmere og hurtigere for fans at bevæge sig fra at opdage et event til at overvåge det og købe billetter, når de går i salg.
Den personaliserede opdagelse, “Favoritter” og “Min liste” er forbundet med de Ticketmaster-oplevelser, fans allerede bruger til at købe og administrere deres billetter. Det skaber en mere sammenhængende oplevelse fra opdagelse til eventdag.
Skabt til fans
Den nye Ticketmaster-app er skabt for fans og tilpasset deres behov. Den giver dem en mere personlig og intuitiv måde at opdage, overvåge og få billetter til de events, de elsker.
Appen er designet til at gøre live-events nemmere at opdage, til at holde interesserede fans engagerede og til at hjælpe med at omsætte flere af disse opdagelser til reelt billetsalg.
Kontakt os for at få mere at vide om den nye Ticketmaster-app


