Over sommeren gennemførte vi en brugerundersøgelse for at blive klogere på koncert- og festivalgængerens vaner i 2025 – og selvfølgelig for at videreformidle værdifulde indsigter til dig, arrangøren.

I sidste måned delte vi en artikel med de vigtigste pointer, der relaterede sig til koncerter, og nu følger vi op med en ekstra tip-artikel, rettet specifikt mod festivalarrangører.

Som for koncerter gælder det selvfølgelig også for dig som festivalarrangør, at du i din markedsføring skal være synlig på så mange flader som muligt – du konkurrerer med utallige andre aktører om billetkøberens interesse. Og, i følge vores undersøgelse, mener festivalgængeren – ligesom koncertgængeren – at de køber billet en del tid før, at de reelt gør.

I det følgende kan du se nogle af resultaterne fra vores undersøgelse, der ikke blot inkluderer info om salgsperiode, men også direkte feedback og kommentarer fra festivalfans til dig, så du bedre kan lægge din strategi.

Planlæg din markedsføring efter, hvornår billetterne sælges

Vores data viser, at 57% køber deres festivalbillet mere end 4 måneder før festivalen. Ikke 70%, som de adspurgte antyder, men det taler sit klare sprog, at din festival selvfølgelig skal være synlig på alle kanaler, når du starter salget, men at slutspurten er lige så vigtig.

Danskerne købere mentalt deres billet, før de rent faktisk gør. Det vil derfor være en god idé, hvis du planlægger din markedsføring med et stort skub i forbindelse med salgsstart, så du får indlejret dit budskab – og herefter fokuserer på slutspurten, hvor den anden halvdel af dine billetter sælges.

fansenes mening: Hvad kan Festivalerne gøre bedre?

I vores undersøgelse spurgte vi også ind til, hvad fansene synes, at festivalerne kan gøre bedre. Og selvom der er generel tilfredshed, så efterspørger mange – især de yngre – festivalgængere flere internationale navne, mens kun 14% gerne vil have mere dansk på programmerne.

Bedre transport- og overnatningsmuligheder scorer højt på ønskelisten, og der bliver mere og mere fokus på bæredygtighed generelt – men især blandt de yngre, hvor hver femte adspurgte fremhæver det som en prioritet.

Sidst, men ikke mindst, er der ikke særlig stor efterspørgsel på anden underholdning end musik.

Hvordan ser det ud uden for Danmarks grænser?

Ticketmaster UK har i år også gennemført en undersøgelse, som viste udprægede tendenser. For eksempel svarede 77%, at reduktion af affald er vigtigt (versus blot 62% i 2019). 2 af 3 ønsker transport med lavt klimaaftryk og siger, at bæredygtighed har indflydelse på deres billetkøb.

Samtidig ser mange englændere festival som en familieferie: Næsten halvdelen vurderer festivaloplevelsen som et reelt alternativ til traditionel familieferie. De adspurgte svarer, at de nyder at se deres børn nyde livemusik for første gang, at bonde gennem fælles oplevelser og udforske ny musik sammen. For at facilitere en bedre familieoplevelse svarer de adspurgte, at man kan skabe et mere sikkert og trygt miljø for familier/børn, lave prisvenlige familiepakker, dedikerede børneaktiviteter, mad til alle aldre og familiecamping.

Endelig viste undersøgelsen, at solotur på festival er blevet en ting. Næsten en tredjedel af de adspurgte havde været alene på festival (versus 8% i 2019). Som forklaring angives interessen for en bestemt artist, fleksibiliteten og muligheden for enten at møde nye mennesker eller nyde tiden alene.

Læs hele den britiske undersøgelse her.

Samarbejd med os
Andy White, Freelance WordPress Developer London